Det er et svært spørgsmål at besvare, og er nok allermest et
spørgsmål om følelsen af at være voksen.
Traditionelt vis træder man ind i de voksnes rækker, når man fylder 18 år. Det
er her man for alvor bliver myndig, har ret til at stemme og måske på vej ind
på arbejdsmarkedet eller studie.
Til gengæld kan jeg af erfaring fortælle, at man langt fra følelser sig voksen som 18-årige, og når man først kommer godt op i 20’erne, så føler man at dem på under 20 rent faktisk er børn – eller i hvert fald unge af sind. 20’erne er biologisk set her, hvor vi udvikler os til at blive et voksent menneske. Følger vi den engelske term teenager, så er det faktisk et begreb for, at man også først myndig eller voksen som 20-årig.
Hjernen er færdigudviklet omkring 25-årsalderen, og spørgsmålet er om det er her, man så kan vurdere at nu er man blevet voksen? Der sker meget i tyverne, og det er her man for alvor for øjnene op for livet og dets udfordringer og muligheder.
En anden ting der gik op for mig, da jeg kom ind i de voksnes rækker, var at jeg fandt ud af at ingen voksne har styr på noget som helst. Selv mine forældre på 50+ kan dårligt administrere deres økonomi, relationer og hvad der nu ellers måtte være. Vi lærer hele livet, eftersom vi begår fejl konstant, og det er også okay. Nogle af mere modne af sind som 20-årige, mens andre først bliver det som 30-årig.
Jeg tror i bund og grund, at det handler om, hvor du ser dig selv. Min egen opfattelse af mig selv ændrede sig markant den dag jeg kom på arbejdsmarkedet som 24-årig, og det var her jeg for alvor begyndte at se mig selv som en voksen. Pludselige havde jeg et ansvar, og andre mennesker at stå til regnskab for. Derudover var jeg flyttet hjemmefra, skulle selv betale regninger og sørge for praktiske ting som rengøring og lignende.